Anmeldelser

Henrik Goldschmidt, Kgl. kapelmusicus udtalerer:

“Jeg har haft den store glæde at overvære Tourdions befrielseskoncert i maj 2022. Koncerten var en helt magisk blanding af vidunderlige korsatser, oplæsninger af digte og breve fra dødsdømte frihedskæmpere.
Vi hørte frihedsbudskabet og vi fik lov at synge med på på fællessange, bl.a. “Altid frejdig når du går”.

Programmet var bygget op i en medrivende og rørende dramaturgi, smukt og meget musikalsk styret og formidlet af korets fremragende dirigent, Per Rathje.”

Henrik Goldschmidt regnes for en af verdens førende oboister. Han har i flere årtier haft fast ansættelse i Det Kongelige Kapel og har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum

Inge Müller Neiiendam, DRs musikudvekslingskoordinator, skriver:

“Det var meget smukt og der var fin balance!”

Lise Hanskov, pianist og organist ved Vedbæk Kirke, skriver:

“Jeg har samarbejdet med Kammerkoret Tourdion adskillige gange, og det har altid været en glæde at lave musik med dem. De arbejder professionelt og synger på et meget højt musikalsk niveau.

Dette kan ikke mindst tilskrives dirigenten Per Rathje, som er utrolig dygtig til både at styre prøver og dirigere koncerter.Samtidig udstråler han en stor ro og myndighed, affødt af mange års studier og erfaring, og denne ro smitter af på hele ensemblet.”

Maria Helleberg, forfatter, skriver:

“Fremragende korindsats. Ingen udtynding i sopransektionen, ingen brægen, ingen sære lyde. I stedet kompromisløs vellyd og rytmisk tilstedeværelse. Det her må I fortsætte med.”

Dette kan ikke mindst tilskrives dirigenten Per Rathje, som er utrolig dygtig til både at styre prøver og dirigere koncerter.Samtidig udstråler han en stor ro og myndighed, affødt af mange års studier og erfaring, og denne ro smitter af på hele ensemblet.”